Vidensbank
Velkommen til vores vidensbank, skræddersyet til foreninger og forældre, der ønsker at forstå verdenen af esport og gaming bedre. Her finder du en samling af artikler og ressourcer, der støtter og giver indsigt. Du kan også finde støtte til spillerkontrakter, vedtægter og sponsoratsøgning som forening.
Du kan også lære mere om hvordan gaming kan være positivt for dit barn, hvordan man navigerer sikkerhedsmæssige udfordringer, og hvordan man støtter og forstår deres passion for spil. Uanset om du er ny til gaming-verdenen eller allerede har erfaring, er vores vidensbank et værdifuldt redskab til at styrke forældre-barn-forholdet gennem fælles forståelse og dialog om gaming.
Forældreguide
Det er ingen hemmelighed, at gaming og digitale spil er en af nutidens mest populære former for underholdning. Digitale spil bliver ikke kun brugt på drengeværelset. I en undersøgelse af producentforeningen fra 2023 viser, at hele 4 ud af 5 danskere i dag spiller digitale spil.
I en rapport fra Danmarks statistik fra 2021 viser det sig, at 96 procent af alle 13-19-årige drenge spiller computerspil, mens 70 procent af piger på samme alder spiller. I en anden rapport fra Medierådet fra 2020, viser at 80% af alle danske drenge og 54% af alle piger mellem 7-14 år spiller dagligt eller næsten dagligt.
Yngre børn er heller ikke undtaget, da en rapport fra Medierådet i 2020 viser, at 80 procent af danske drenge og 54 procent af piger mellem 7-14 år spiller dagligt eller næsten dagligt. De populære titler inkluderer spil som Fortnite, Rocket League, League of Legends, Counter-Strike, Valorant, FIFA og et væld af mobilspil. I en undersøgelse udført af producentforeningen blandt 1.501 danskere, indikerer, at digitale spil ikke blot forbedrer børn og unges kompetencer, men også fungerer som en kilde til afslapning og frirum. Gaming har vist sig at styrke sociale fællesskaber og relationer. For eksempel viser undersøgelsen, at forældre, der deltager i spilaktiviteter med deres børn, rapporterer om øget følelse af samhørighed og tættere bånd med deres børn.
Kilde: Digitale spils betydning. Producentforeningen 2023.
Det er tydeligt, at gaming er utroligt populært og spiller en stor rolle i mange menneskers liv. Som forældre har man en særlig rolle i at sikre, at gaming fortsat har en positiv indvirkning på ens barns udvikling. Dette kræver interesse, indsigt, vejledning og rådgivning, som vi tilbyder her på hjemmesiden.
Derfor vil vi give en oversigt over de følgende temaer:
De positive og negative sider af gaming.
Nogle praktiske tips til bedre at håndtere dit barns spilleenheder.
Hjælp dig med at opbygge en bedre relation til dit barn i forhold til gaming.
Hvordan man identificerer, hvornår det er tid til at søge hjælp.
Læs mere i vores forældreguide herunder:
Finansiel dannelse
Vores fælles indsats fokuserer på at skabe dialog og åbenhed omkring disse emner, så familier kan navigere trygt og ansvarsfuldt i den digitale verden. Vi tror på, at ved at dele viden og ressourcer kan vi bidrage til at fremme en sund og bæredygtig finansiel adfærd blandt spilfællesskaberne.
Juridiske skabeloner
Vi har udarbejdet de her skabeloner som du kan benytte dig af i din forening. Der er tale om simple paradigmer og Esport Danmark kan ikke holdes ansvarlig for enhver form for anvendelse af disse, da de alene er vejledende.
Skabelon til spilleraftaler:
Esport-Danmark-Spilleraftale-Paradigme.docx
Skabelon til foreningsvedtægter:
Esport-Danmark-Foreningsvedtaegter-Paradigme.docx
Skabelon til sponsoraftaler:
Esport-Danmark-Sponsoraftale-Paradigme.docx