VI SKAL HAVE FLERE INTERNATIONALE ELITEUDØVERE

Dygtige esportsudøvere er en forudsætning for, at Danmark bevarer sin internationalt førende position inden for esporten. De bedste danske spillere rundt omkring i verden fungerer som gode rollemodeller, der både gør esporten mere attraktiv og tillokkende, men de er også med til at skabe bredden i Danmark. Der findes dog ikke en formel talentstruktur, som anviser, hvordan man skaber stærke og ansvarlige talentudviklingsmiljøer, hvor den enkelte udøver kan dygtiggøre sig til over tid at blive en eliteudøver – det vil vi ændre.

Talentudviklingsmiljøer

De mange talentfulde spillere er er indlejret i et talentudviklingsmiljø, hvor relationer og deres støtte er essentielle for at udvikle eliteudøvere over tid. Vi skal skabe stærke og ansvarlige talentudviklingsmiljøer i hele landet med fokus på det hele menneske

Lifeskills

Lifeskills er kompetencer og færdigheder, som spillere og trænere kan bruge til at tage næste skridt i karrieren. De er essentielle for at man udvikler sig som helt menneske i relation til det personlige, sociale og sportslige område.

Elite

Som eliteudøver skal du præstere til træning og i kamp. Der skal fokus på de mange optimeringsmuligheder in game såvel som væk fra skærmen, som gør det muligt at den enkelte esportsudøver udvikler sig til den internationale elite.

 

ESPORT DANMARK vil med vores målrettede talent –  og elitearbejde:

 

  • Sikre fokus på talentudvikling af det hele menneske ved altid at fokusere på den personlige, sociale og sportslige udvikling som vigtige parametre for at sikre motivation og fastholdelse gennem hele karrieren
  • Udarbejde en online medlemsplatform for viden om talentudvikling og eliteområdet, hvor fokus vil være på forskning om talent og elite, arbejdsark og refleksionsspørgsmål målrettet spillere, trænere, teamudvikling, talentudviklingsmiljøet, elitemiljøet og ledelsen
  • Etablere workshops i hele landet med fokus på talent- og elitemiljøernes egne værdier, lifeskills og mentale færdigheder samt strategier og handlinger til at udvikle dette
  • Bidrage til udvikling af talentudviklingsstrategi for de mange klubber, skoler, foreninger, virksomheder og organisationer, der arbejder med området og sørge for at der kommer fokus på den personlige, sociale og sportslige udvikling i rette mængder
  • Udarbejde tiltag for at skabe en fødekæde fra bredden til talentet til eliteudøveren, så spillere der drømmer om at blive professionel kan se karrierevejen for sig
  • Facilitere og styre processer for klubber, foreninger, skoler, virksomheder og organisationer der ønsker at indgå i talentudviklingssamarbejder
  • Udarbejde en gratis platform til forældre til talentfulde esportsudøvere med viden til at forstå talent- og eliteområdet og samtidig give redskaber til at støtte udøveren i esportskarrieren såvel som i livet.
  • Etablere et eller flere talent-forældre netværk hvor forældrene kan møde ligesindede i samme situation, hvor det er muligt at få sparring, stille spørgsmål, få inspiration fra hinanden og lignende områder i relation til hverdagen med en talentfulde esportsudøver
  • Implementere sundhed i alle aspekter af talentudvikling og elitesatsninger med fokus på den fysiske, sociale og mentale sundhed
  • Støtte, vejlede og hjælpe spillere til at tage det rette skole eller uddannelsesvalg og i den forbindelse skabe kontakt til studievejleder for at sikre forståelse for esportskarrieren og mulig støtte til spilleren
  • Yde hjælp til elitekommuner med at implementere esport i talent- og eliteklasser i relation til deres kommunale tilbud og samtidig udpege lokale talentudviklingsmiljøer, som kan understøtte udviklingen af spilleren
  • Tilbyde hjælp til og sikre forståelse hos lærere, studievejledere, rektorer og lignende personer omkring talent- og eliteområdet i esport
  • Skabe en fælles forståelse for talent- og elitebegreber ved at udarbejde klare definitioner af vigtige begreber.

HAR DU SPØRGSMÅL TIL TALENTUDVIKLING ELLER ELITE?

Alle spørgsmål er vigtige, så kontakt vores talent og elite ansvarlig med det samme.

Jesper Fries Pedersen
Talent og elite ansvarlig

Telefon: (+45) 4063 6566

Mail: jfp@esd.dk