Om Esport Danmark
Esport Danmark stræber efter at sikre esporten de bedst mulige vilkår. Det skyldes, at esport er en sund og lærerig sport, der rummer utallige muligheder for dens udøvere og det samfund, vi alle er en del af. For esport skaber sunde fællesskaber, understøtter udviklingen af teknologiske, strategiske, sproglige og fysiske kompetencer, når den dyrkes hensigtsmæssigt.
Esport Danmark arbejder derfor på at opbygge og udvikle relevante uddannelser, vejledninger, certificeringer og aktiviteter, der udvikler esporten positivt, ligesom Esport Danmark arbejder politisk for at sikre gode rammebetingelser. Som forbund forpligter Esport Danmark sig til at arbejde for en sund og ansvarlig udvikling i alle esportens aspekter; både for Esport Danmarks medlemmer og for de miljøer, sporten er en del af. I erkendelsen af, at esport og gaming hænger uløseligt sammen og er det mest dominerende interessefællesskab for den unge generation, ønsker Esport Danmark derfor også at bidrage til en ansvarlig udvikling inden for gaming.
Mission
Esport Danmarks mission er at være den samlende drivkraft bag en positiv udvikling af esport og gaming i Danmark. Vi arbejder målrettet på at skabe et inkluderende, bæredygtigt og ansvarligt esports- og gamingmiljø, hvor udøvere trives, udvikler sig og bidrager positivt til fællesskaber og samfundet.
Vision
Esport Danmark er det danske esportsforbund. Vi arbejder for at sikre en social og sportslig udvikling i esportens fødekæde. Esport skal ikke blot anerkendes som en kompetitiv sport, men også som en fællesskabsorienteret, demokratisk dannende og lærerig aktivitet, der beriger udøverne og bidrager til samfundet som helhed. Esport Danmark stræber efter i samarbejde med andre at udfolde potentialet for dansk esport samt at støtte og udvikle et bæredygtigt og inkluderende gaming- og esportsmiljø.
Hvad er Esport?
Esport er kompetitiv gaming, og som konkurrencesportsgren mangfoldig, inkluderende og vidtfavnende. En af sportens styrker er, at den kan udøves af alle herunder børn, unge, ældre, seniorer, fysisk og psykisk handicappede på tværs af alder og køn. Der kan konkurreres enten individuelt eller som hold mod modspiller(e).
Hvad er ikke omfattet af definitionen?
Fysisk sport, der dyrkes med IT som hjælpemidler, som eksempelvis e-cykling eller e-roning, eller spiltitler, der ikke alene udøves på computer-, konsol- eller mobilspil er ikke omfattet af definitionen.
Uddannelse og undervisning
Der skal være plads til alle
Vi syntes det er vigtigt, som et digitalt forankret forbund, at være en del af at understøtte sunde og trygge digitale miljøer på de platforme hvor vores børn-og unge opholder sig.
Derfor glæder det os meget at kunne fortælle, at vi er en del af UNICEF Danmarks #Allright projekt sammen med Center for Digital Pædagogik. Vi skal bidrage til at igangsætte en indsats indenfor børns digitale dannelse, pædagogik, gaming og rettigheder i 2023.
Hvem er Esport Danmark
Raffinaderivej 8, 2300 København S
kontakt@esd.dk
CVR: 34553653
Bestyrelse
Lasse Storgaard Kirchhoff
LÆRER & FORMAND I AAB ESPORT
Lasse er en passioneret gamer og esportsentusiast. Han har siddet med i Esport Danmarks bestyrelse over flere år og sidder desuden som næstformand i AAB Esport.
Eva Fog Noer
DIGITAL ENTREPREMØR / TIKTOK
Eva Fog er stifter og forkvinde for teknologiforeningen Digipippi, der arbejdede med at få piger til at interessere sig for IT.
Søren Gravgaard
KLUBLEDER & NÆSTFORMAND I FURESØ ESPORT
Søren Gravgaard er en garvet klubleder, League of Legends holdleder og næstformand i Furesø Esport.
Rune Højgaard de Blanck
FORMAND I NXT LEVEL ESPORT & UX DESIGNER
Rune er uddannet lærer, med en overbygning i uddannelsesvidenskab og senest UX designer. Han arbejder for at foreningerne i Danmark har de bedste vilkår for at drive og udvikle deres esportstilbud.
Birgitte Bergman
FHV. MEDLEM AF FOLKETINGET & FORRETNINGSUDVIKLER
Birgitte er et erfarent forhenværende folketingsmedlem og ordfører for kultur, turisme, medie, ligestilling, kirke og kommunal.
Stephan Østergaard
Stephan Normann Østergård er advokat samt en passioneret esports- og gaming-entusiast.
Jens Bouet
DIREKTØR FOR DANSK HANDICAP FORBUND
Jens Bouet er direktør i Dansk Handicap Forbund. I mange år var han en del af den øverste ledelse i den finansielle sektor, inden han skiftede til organisationsverdenen.
Lasse Kjær
BESTYRELSESMEDLEM
PRODUCT MANAGER HOS DREAMHACK
Lasse har været en drivkraft på den danske esports scene i over et årti med betydelig erfaring som esports-konsulent hos DGI og som hovedarrangør for “Geeks Gone Wild”. I dag arbejder Lasse som Product Manager hos DreamHack.
Pernille Thorslund
FORRETNINGSUDVIKLER
Pernille Thorslund er et erfarent bestyrelsesmedlem, der bringer fokus på digitalisering, kunderejser og vækst. Hendes stolthed er at opnå høje vækstrater og øget kundeorientering.