Vores formand, Lasse Kirchhoff, er blevet udpeget til Kulturministeriets nye ekspertgruppe om esport.
Jakob Engel-Schmidt skriver i sit brev til Kulturudvalget:
“Esport er et område i vækst, og danskerne – især børn og unge – er meget optaget af den digitale konkurrenceunderholdning. Det er derfor vigtigt at se på, om noget kan gøres for at understøtte esportens fortsatte udvikling.” … “På den baggrund har jeg nedsat en ekspertgruppe om esport.”
Ekspertgruppen skal undersøge, hvordan esporten i Danmark kan udvikles på en måde, der både styrker fællesskaberne i foreningerne og giver børn og unge bedre rammer, støtte og muligheder, når de dyrker esport. Gruppen skal også se på, hvordan man skaber en mere sammenhængende vej fra bredde til talent og elite, og hvordan hele miljøet – fra frivillige til professionelle aktører – kan hænge bedre sammen og fungere mere bæredygtigt.
Ekspertgruppen består af:
Formand
Frederik Byskov – formand for ekspertgruppen, investor og medstifter af Astralis
Medlemmer
Anne Fiskaali – forsker, psykolog og forfatter specialist i trivselsfremmende gaming
Jakob Lund Kristensen – stifter/CRO, Fusion Esports Group & CEO, Blackbox Media
Lasse Kirchhoff – formand, Esport Danmark
Frederik Munksgaard – Executive Producer, BLAST
Christian Cramer Schou – esportskonsulent, Danmarks Idrætsforbund (DIF)
Mads Arnborg Didriksen – esportskonsulent, DGI
Merete Spangsberg Nielsen – vicedirektør, Dansk Firmaidræt
